Social Perception Træning (SPT)

Præcis tolking af sociale situationer er måske det vigtigste element for at gennemføre en vellykket social interaktion (Goldstein, 2004). Hvilken stimuli du udleder i en given situation, og hvordan du tolker disse stimuli har direkte betydning for, hvilken respons du vælger, som svar på stimuliene.

Hensigten med SPT-programmet er at øge deltagernes evne til at tolke sociale situationer gennem en øget forståelse for de processer, som sker i de forskellige trin mellem stimuli og respons. På den måde vil de kunne gøre sine responsvalg ud fra en bredere forståelse og dermed øge muligheden for at generere mere prosociale alternativer i stressede situationer.

 

Mål 

At øge deltagernes evne til at identificere, differentiere og udtrykke grundlæggende følelser og at øge evne til at reagere på andres følelser på en positiv måde.

I Norge er programmet indført i flere skoler både som en fjerde komponent i AART og som selvstændigt program.  For tiden evalueres implementering af SPT i alle skolene i Mandal.  Programmet er også godt udbredt i Danmark og Canada

Følgende timer indgår:

Emne 1:           Introduktion til SPT

Emne 2:           Tolking af følelser

Emne 3:           Åbne og skjulte regler i forskellige situationer

Emne 4:           Kulturelle ligheder og forskelle

Emne 5:           Baggrundshændelser

Emne 6:           Forholdet mellem tanker, følelser, signaler og adfærd

Emne 7:           Tolking af andres intentioner

Emne 8:           Tankefælder

Emne 9:           Timing (rette tid og sted)

Emne 10:         Konsekvenser

Programmet har en fast struktur, hvor der lægges vægt på præcis tolking af de forskellige temaer, som er taget op i timerne ,og hvordan bedre forståelse af disse situationer påvirker måden situationen udvikler sig på. I tillæg til teorien og øvelser, så analyseres et eller flere rollespil i lyset af dagens tema samt de forudgående temaer, som er blevet taget op.  På denne måde udvikler deltagerne en stadig mere kompleks forståelse for det sociale samspil.

Der er udviklet forslag til kursusmateriale til alle timene.  Dette består af øvelser og billedmateriale, som illustrerer indholdet i de forskellige lektioner.

Mere om SPT kan findes på:  http://prepsecnorge.no/wordpress1/sosial-persepsjonstrening/

Andre overvejelser, der er en del af SPT:

1. Valg af relevant stimuli

Gennem denne proces observerer vi aktuelle stimuli og genkender (koder) dem på en måde, som giver mening. Her bruges tidligere erfaringer og indlærte "skemaer" for sortering af ny information. Vi fokuserer ofte på specielle signaler ud fra interesser og tidligere erfaringer. Nogen vil fokusere på "negative" signaler, mens andre vil rette opmærksomheden mod følelsesudtryk eller intentioner hos den anden. Blandt de faktorer, som også spiller en rolle er, hvilket humør personen er i (setting events), og om hændelsen involverer moralsk vurdering af situationen.

2. Tolkning af sociale signaler

Hver af os har egne attributionsmønstre eller kognitive måder at forstå det, som sker. Her spiller en række forhold ind, som inkluderer kulturel forståelse, tolkning af intention, og hvilke følelser som er involveret både hos modtageren og afsenderen af budskabet, en oplevelse af om handlingen er fair eller ikke (moral) og om tolkingen sker hovedsageligt ud fra nonverbale eller verbale signaler.

Hvis en person i en uklar situation opfatter en hændelsen, som fjendtlig, så vil dette have stor betydning for, hvordan den følgende interaktion udvikler sig. I forhold til moral giver Aresion og Lemerise følgende eksempel: Der er kø ved en drikkeautomat, og en elev springer over i køen. 2 børn kan begge mene, at handlingen ikke er fair, men en elev kan mene dette ud fra, at vedkommende opfatter det, som om "han ønsker at være uartig / vil vise sig osv" eller som et brud på skoleregler. Andre elever kan se på hændelsen, som "en der er meget tørstig", og at vi bør kunne gøre undtagelser for reglerne.

3. Klargøring af mål

Målene kan kategoriseres, som interne (forbliv i godt humør eller undgå flovhed) eller eksterne, som at hævde sig selv eller vinde en konkurrence ). Målene kan være prososiale eller antisosiale. Vi ser gerne, at socialt veltilpassede børn vælger mål, som bevarer venskab, som at lege sammen eller samarbejde, mens antisociale børn vælger mere instrumentelle mål, som at vinde over andre eller tage pladsen tilbage, som man har mistet.

4. Generering af handlingsalternativer

Jo større repertoire af handlingsalternativer, jo større er muligheden for at finde kompetente strategier, som indebærer at undgå konflikter. Børn og unge med adfærdsvanskeligheder har generelt færre handlingsalternativer og vælger ofte mønstre som angreb eller flugt. Eftersom handlingsalternativerne genereres, så bliver de vurderet ud fra hvad som bedst passer i situationen. Det viser sig, at dersom vi får tid til at reflektere, ikke bare finder vi flere handlingsalternativer, men også flere prososiale og mindre aggressive bliver valgt.

5. Valg af respons

Responsvalget er også påvirket af flere faktorer. For det første en værdimæssig vurdering af handlingen. Opleves den som fair? Værdierne har sammenhæng med vores måde at ræsonnere moralsk. og om vi legitimerer eventuell antisosial adfærd gennem brug af tankefælder (cognitive distortions). En anden faktor er, om vi er komfortable med handlingen. Hvis et barn skal gennemføre en spesifik handling må det have en tro på at det kan gennomføre den. En sådan grundlæggende tro på egen mestring (self-efficacy) vil øge sandsynligheden for at handlingen vælges. Mens de fleste vil føle sig komfortable med at vælge en konstruktiv, verbal respons som svar på en frustrerende eller uklar social situation. så vil mange mindre veltilpassede børn føle sig mere komfortable ved at respondere aggressivt. En tredje faktor som får indflydelse på valg af respons er forventet resultat av handlingen. Nogen børn vil være optaget af at bevare venskab mens andre kan være mere optaget af at beholde sin position eller "opnå respekt".

Det virker som om , at børn med adfærdsvanskeligheder har en større tendens til at forvente mere positivt udbytte af aggression end andre. Kulturelle / miljømæssige forskelle både i forhold til hvad som giver respekt, og hvordan man betragter aggresion vil selvsagt også spille en stor rolle for hvilket reaktionsmønster man vælger.

6. Gennomføring af respons

Mens de andre trinnene foregår på et kognitivt plan, så  er dette en motorisk handling. Etter selve handlingen får personen feed-back både fra sin(e) samhandlingspartnere og ud fra egen vurdering af handlingens konsekvens. Et viktig moment her er, at vi har en større tendens til at drage erfaringer ud fra de kortsiktige konsekvenser og ikke de langsiktige. Aggressiv adfærd har dermed en tendens til at blive forstærket, fordi det ofte giver en mere øjeblikkelig konsekvens.

Venlig hilsen

Flemming Christiansen  

Certificeret ART træner og Master in ART

Stifter og daglig leder af IFART.