ART er et manualbaseret program til børn og unge i alderen 4-20 år, der har, eller er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer.

          • Fortæl mig....jeg glemmer
          • Vis mig....jeg husker
          • Inddrag mig....jeg forstå      (Kinesisk ordsprog)

A.R.T.  (Aggression Replacement Training)  er udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000 samt Glick 2011). Programmet er under fortsat vedligeholdelse og udvikling af stifteren Barry Glick. Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af fx aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge, Sverige og en række andre lande benyttes A.R.T. bredt i folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, fængsler, inden for psykiatrien samt for børn og unge med fx Aspergers syndrom, Autisme og ADHD. Der er herhjemme peget på A.R.T.-programmet som en del af behandlingen på de nye MultiFunc-institutioner.

COLOURBOX-vrede

A.R.T. er som nævnt et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Hos IFART anser vi ART som en metode der træner sociale kompetencer (fx håndtering af vrede) og at denne træning kun kan sker i samspil med andre.

Hos IFART har vi desuden det udgangspunkt, at man ikke kan kontroller et andet menneske og slet ikke deres følelser, tanker og adfærd men, at vi bl.a. via positiv feedback, kan understøtte den enkeltes udvikling mod nærmeste udviklings-zone.

Den unge får en øget bevidsthed samt kompetencer til at vurdere situationer, tænke mere modent, regulere følelser og fysisk tilstand samt tilpasse adfærden, så den bliver mere selvunderstøttende i situationen.

ART bygger på adfærdsmæssig, socialpsykologisk og kognitiv teori, og på Toftemosegaard er vi i høj grad inspireret af socialkonstruktionisme og narrativ teori, da vi tillægger sproget og de historier vi fortæller om vores liv og vores drømme store betydning, bl.a. fordi ”jeg ved først, hvad jeg mener, når jeg hører, hvad jeg selv siger”.

En ART-gruppe består oftest af 6-10 personer, som ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd. Grupperne sammensætte aldersmæssigt således at der ikke er for stor spredning.

Programmets tre hovedkomponenter er:

  1. Social færdighedstræning (adfærd)
  2. Træning i moralsk ræsonnement (kognition)
  3. Træning i håndtering af vrede (emotion)

Programmet er primært udviklet til børn og unge, der har svage sociale færdigheder, mangler selvbeherskelse i form af evnen til at kontrollere vredesudbrud og mangler evnen til at ræsonnere moralsk og empatisk. ART bruges derfor ofte til udadreagerende børn og unge, der udviser aggressiv eller antisocialadfærd og for eksempel har begået kriminalitet. ART-forløb anvendes både til børn og unge, der bor hjemme eller på åbne eller lukkede ungdomsinstitutioner.

Programmet blev oprindeligt udviklet til kriminelle teenagere, men bruges i dag til børn og unge fra børnehavealderen og indtil indgangen til voksenlivet (4-20 år) (Kjøbli, 2009). En norsk undersøgelse (Langeveld et. al., 2012) viser, at man ser den største effekt af programmet hos børn og unge under 12-13 års alderen, mens effekten af indsatsen er nogenlunde ens uanset køn. En australsk undersøgelse fra 2012 (Currie et al., 2012) påviser dog også stor effekt af behandlingen for en gruppe unge kriminelle mellem 18 og 20 år.

Hos IFART er vi i høj grad optaget af Social perception træning (SPT) som........

IFART stifter og daglig leder aut. psykolog Flemming Zuschalg Christiansen arbejder på, inspireret af ART og SPT, at udvikle et Gruppbaseret socialt trænings program, der kan anvendes i forbindelse med organisationsudvikling, personaleudvikling og personalesamarbejde......

  • ART kan med succes anvendes overfor børn og unge (ART + SPT)
  • ART kan anvendes indenfor skoleområdet (HelART)
  • ART kan anvendes i familier (FamilieART)
  • ART kan anvendes i personalegrupper (GBST)

Kontakt:

IFART.dk
Manderupvej 3
4050 SKibby
Tlf. 47528360 + 20408370
ifart@toftemosegaard.dk
CEO aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen

karakter-egenskaber